|
Løbesko -
Rulleskøjter -
Outdoor -
Pulsure -
Ski -
Fodboldstøvler -
Ketchere
|
 |
Løbesko
En god løbesko er det vigtigste stykke værktøj for den aktive løber. Den bør derfor vælges med omhu og med den rigtige vejledning, så den passer til netop din fod og løbestil. Det er vigtigt at man gør sig følgende overvejelser inden køb af ny løbesko:
- Skoen bør have den stødabsobering, som netop passer til din vægt, løbestil og løbeunderlag. Stødabsoberingens opgave er, at tage de stød, der forplanter sig op igennem kroppen under landingsfasen. De er 2-3 gange ens egen vægt.
- Stabilitet i skoen er meget vigtig. Her er det en god ide at få testet sin løbestil vha. en løbestilstest. På denne måde kan man få den sko, der støtter ens fod og løbestil bedst.
- Tag din gamle løbesko med ind og få en snak om, hvordan din næste løbesko skal være.
|
 |
Rulleskøjter
Rulleskøjter kan deles op i 2 grupper: ”side by side”, hvor hjulene sidder 2 og 2 ved siden af hinanden, og ”in-liners”, hvor hjulene sidder på en række. Det er en smagssag, hvad man vil løbe på, dog er ”in-liners” i sidste årti blevet mere og mere populære. Man bør overveje følgende, når man skal anskaffe sig et par nye rulleskøjter.
- På hvilke niveau er du? Begynder, øvet, eller ekspert?
- Find de hjul, kuglelejer og understel som passer til dit tempo og temperament som løber. Her er det lidt en ”jungle”, så spørg endelig ekspedienten til råds angående dette.
- Til sidst er det vigtigt at finde den støvle hvor pasformen og støtten er bedst til din fod! Der findes forskellige former for inderstøvler, og her er det vigtigt at du prøver dig frem.
|
 |
Outdoor
Ved outdoor beklædning og udstyr er det vigtigt at man tager sig tid til at købe disse ting, da de ofte skal være udsat for ekstreme forhold. Der er ofte lagt vægt på stor slidstyrke og funktionelle funktioner ved disse produkter. Det gælder alt lige fra tasker og rygsække til bukser og jakker. Man kan følge disse råd inden overvejelse omkring køb.
- Slidstyrken på outdoor udstyr er mange gange lig med den tråd der bliver brugt til at sy tasker, rygsække jakker m.m. med. Jo tykkere og kraftigere tråd der bliver brugt, desto større holdbarhed.
- Da outdoor ”sport” ofte er lig med et højt aktivitetsniveau, er det vigtigt, at man ligesom i løbetøj kan ånde og transportere sved væk fra kroppen. Her er det mest brugte materiale syntetisk polyester. Med hensyn til jakker og vandrestøvler vil disse ofte være indeholdende en membran, som har til opgave at være vandtæt, vindtæt og åndbar.
- Soveposer er også lidt af en videnskab. Umiddelbart er det ikke til at se forskel, når man står i butikken og kigger på dem. Men der er stor forskel på hver enkelte. Her er yderstoffet vigtigt, da soveposerne som regel bliver brugt i naturen. Fyldet i soveposerne afgør helt hvordan varmeisoleringen i soveposerne er. Her er det vigtigt, at man vælger den sovepose, som passer til ens brug mht., hvor varm soveposen skal være.
|
 |
Pulsure
Du skal bare lytte til dit hjerte! At træne rigtigt har intet med smerte at gøre, men derimod om at træne med den rette intensitet. Ved at kende sin hvilepuls og makspuls, kan man let finde frem til sin optimale træningszone. Træning i denne zone, vil hurtigt give fremgang. Hvad enten dit mål er eliteidræt, fitness eller at tabe vægt, vil en pulsmåler altid kunne hjælpe dig mod målet. Der findes i dag mange pulsure, der indeholder forskellige funktioner, og som er lavet til hvert sit niveau. Overvej følgende ved køb af et pulsur.
- Til hvilken slags træning skal uret bruges, og hvad er dine behov og krav til uret til netop denne type træning?
- Hvilke informationer ønsker jeg at få omkring min træning og hvordan skal de lagres? Computer, pulsur eller slet ikke?
- Undersøg markedet for de nyeste modeller, så du ikke bliver spist af med en ”gammel” model, som hurtig bliver forældet.
|
 |
Ski
Ski har, som mange andre varegrupper udviklet sig meget i de seneste år. I dag sælges der kun ski, som er baseret på carvingteknologien. Denne teknologi er med til at gøre kontrollen over skiene til en helt ny og bedre oplevelse. Cavingskiene er blødere, kortere og har en større taljering, som er tydelig at se, idet skien er bred i forenden og bagenden. På midten er skien forholdsvis smal. Følgende overvejelser bør spille ind, når du skal vælge en ny carvingski.
- De vigtigste egenskaber på en ski er dens længde, taljering, stivhed, torsionsstivhed og dæmpning. Disse 3 sidste egenskaber afhænger mange gange af skiens kerne.
- Få en faglig snak med vores skieksperter, som kan rådgive dig om dit næste ski køb.
Skistøvler
Når man køber skistøvler, er der især 3 faktorer, som man skal være opmærksom på. Det er støvlens flexindex, skaldhårdheden og selve komforten. Jo bedre skiløber desto hårdere og stivere en skistøvle skal man have.
- Husk at slalomstøvler som regel giver sig ca. 1 nummer. Køb derfor aldrig dine skistøvler for store. De skal hellere side for stramt end for løst. Sidder skistøvlen stramt, har man bedre kontakt med ski og dermed også sneen, hvilket giver den bedste kontrol over skiløbet.
- Mange inderstøvler kan i dag varmes op, og på den måde kan man forme inderstøvlen helt efter ens egne fod. Dette kan være en stor fordel, hvis man f.eks. har problemer med knyster o. lign.
|
 |
Fodboldstøvler
Når man skal købe nye fodboldstøvler, er det vigtigt at man prøver sig frem til hvilke modeller, der passer bedst til ens fod. De forskellige mærker er ikke alle lavet over den samme læst, og er derfor ikke lige brede og smalle. Her er nogle gode råd, som man bør overveje inden køb.
- Der findes forskellige materialer, som fodboldstøvlerne er lavet af. Det er alt lige fra syntetisk læder til kalve- og kængurulæder. Enkelte støvler bliver også lavet i syntetisk microfibre. Disse materialer afgør, hvordan støvlen er rent pasformmæssigt og kvalitetsmæssigt.
- Alt efter hvilke støvle man vælger, er det vigtigt, at man husker at behandle dem efter anvisningerne. Det er med til at forlænge holdbarheden og egenskaber ved det valgte materiale og derved din spilleglæde.
- Alle støvler er i dag lavet med det ”nye" knopsystem, som gør, at man står bedre fast ved hurtige vendinger samtidig med, at trykfordelingen ved landing fordeles over en større flade end ved de traditionelle knopper.
|
 |
Ketchere
Ketchere er mange gange svære at vurdere, når man står i butikken. Man har ikke mulighed for at afprøve ketcheren. Det har man med mange andre varer i butikken, så som sko, tøj m.m.. Det er derfor ofte sværere at vælge den ketcher, som passer til ens niveau og spillestil. Vi vil derfor give dig et par gode råd, som du skal være opmærksom på, når man skal ud og købe en ny ketcher.
- Ketcheren slagfelt (Sweet spot) er af stor betydning. Slagfeltet er det område på ketcherens hoved, hvor man rammer bolden renest og derigennem opnår størst power, kontrol og præcise slag. Slagfeltet vil ofte variere i størrelse helt efter, hvordan ketcher hovedet er opbygget. En god tommelfingreregel er: jo større hoved desto større slagfelt.
- En anden vigtig egenskab er ketcherens stivhed. Jo stivere en ketcher er desto mere power er der i ketcheren. Det er de materialer, som ketcheren er lavet af, som afgør, hvilken stivhed ketcheren har. Her er det, at du skal vurdere, hvilken type spiller du er og derudfra vælge den ketcher, der passer til netop din stil.
|